airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Bevilligede bæredygtighedsprojekter 2026

Hvert år åbner Qeqqata Kommunia bæredygtighedspulje for ansøgninger, hvor borgere kan søge støtte til projekter med fokus på bæredygtighed. I år, 2026, er der afsat 300.000 kr. og ansøgningsfristen var den 1. april. Der var otte ansøgere, og alle ansøgninger er blevet godkendt. De 300.000 kr. bliver derfor fordelt mellem ansøgerne. De støttede projekter er:
12. maj 2026

Affaldsprojekt:
Ansøgeren vil sammen med frivillige samle affald i Maniitsoq og omegn i løbet af sommeren. Qeqqata Kommunias tekniske afdeling vil bidrage med udstyr og affaldssække, mens Brugsen og Pisiffik vil levere frugt, kaffe m.m. Tilskuddet fra bæredygtighedspuljen går til sandwich, grilludstyr og brændstof til transport.

Dai Assaqutaq Nuan 2026:
Ansøgeren arrangerer hvert år sammen med frivillige en sommertur til Assaqutaq for børn – de har været afsted 22 somre. Projektet har igen modtaget støtte fra bæredygtighedspuljen. I sommerferien får børnene mulighed for at være ude i naturen, sejle og fiske. Ikke alle børn får mulighed for at komme uden for byen, så dette er en god chance for at opleve noget nyt.

Fangsthytte til overnatning:
Der er stor afstand mellem eksisterende hytter til moskusoksejagt. Ansøgeren har søgt støtte til opførelse af en ny hytte nord for Itinnersuaq-søen frem mod Isortup-elven, inklusive ovn og transport. Hytten skal kunne bruges af alle, med fokus på sikkerhed og bedre forhold for fangst.

Akuttaske med førstehjælpsudstyr til hunde og katte:
Ansøgerne har søgt om en førstehjælpskasse til dyr i Maniitsoq, da der ikke er en lokal dyrlæge. Den nærmeste findes i Nuuk, og afstande samt vejret kan gøre det svært at komme hurtigt frem. Kassen vil indeholde nødvendige hjælpemidler til behandling af skader og forgiftning hos hunde og katte og dermed forebygge dødsfald.

Shelterrute omkring Sisimiut – fase 5:
Ansøgeren har tidligere fået støtte til at opføre en åben hytte i samarbejde med arktiske ingeniør- og kandidatstuderende. Nu er der søgt om midler til genopførelse/videreudvikling af en åben, fælles hytte. Åbne hytter øger sikkerheden i naturen, især med tanke på skiftende vejrforhold.

Bogprojekt: “Puiseeraq Sille / Sælen Sille / The Seal Sille”:
Ansøgeren har fået støtte til at udgive en bog til brug i folkeskolen på grønlandsk, dansk og engelsk, illustreret af en grønlandsk kunstner. Bogen skal styrke behovet for undervisningsmateriale og formidle et vigtigt budskab om havets renhed og bæredygtighed.

Hundegård ved Eqaluit:
Ansøgerne ønsker at etablere en fælles hundegård for hundeejere i Maniitsoq. Den skal kunne flyttes eller demonteres efter behov. Hundegården skal fungere som samlingssted for ejere og sikre bedre trivsel og aktivitetsmuligheder for hundene.

Ocean Club House – fællesskab omkring havet:
Ansøgeren ønsker at fremme viden om havet samt dets dyre- og planteliv i Qeqqata Kommunia. Målet er at skabe et fælles hus til vidensdeling, forskning og undervisning. Huset skal være åbent for alle, især unge, og styrke interessen for havet samt respekten for naturen – med særlig fokus på havet.

tryk på linket og få mere at vide: Bæredygtighedsprojekt