Ud over at Marius Olsen har drevet sit fiskerierhverv, har han altid fundet det vigtigt at vise medansvar og deltage aktivt i samfundet, især igennem sin mangeårige deltagelse i forenings- og organisationsarbejde, hvortil han på trods af høj alder har været involveret i KNAPK’s lokale fisker og fangerforening SAPP i Sisimiut, og dermed søgt sin indflydelse gældende.
Netop fordi han igennem mange år utrætteligt har arbejdet, er han blevet æresmedlem både i SAPP og hos Siumut Sisimiut, han har derudover modtaget Niels Carlo Heilmanns hæderspris. Han var en ener og var altid venlig og imødekommende og kendte derfor mange mennesker i Sisimiut og i hele landet.
Marius har med stor interesse altid fulgt med i samfundets udvikling, og han har ikke været tilbageholdende med at enten møde op på mit kontor eller også ved at ringe til mig for at give sin mening til kende. En af de muntre minder jeg har om Marius er da min ældste datter i en alder af tre år genkendte ham under en tv-transmitteret valgkamp og råbte til mig, ”Ataata det er din kollega Karius!”, hun var vist kommet til at forveksle hans navn med Karius fra Karius og Baktus. Selvfølgelig har jeg senere fortalt det til ham.
Marius har fra sin spæde ungdom været besætningsmedlem i sin fars fiskekutter, han beretter selv i sin bog, at han helt og aldeles ikke blev forkælet men arbejdede hårdt på lige fod med de andre, dette må helt klart have været med til at puste liv i hans interesse for og deltagelse i sanfundsforholdene.
Han kunne også på et tidligt tidspunkt se og planlægge at han ville opnå at få sin egen fiskefartøj, han var også meget dygtig trods sin unge alder, og allerede som 16-årig debutterede han som kaptajn i sin fars fiskefartøj, da de skulle nordpå i forbindelse med rejefiskeri. Og som 19-årig købte han en 42 fods kutter der kunne bruges til rejefiskeri samt til hvalfangst, han ejede sin kutter i omkring 20 år og har fanget omkring 200-250 sildepiskere. Alene denne opremsning viser med tydelighed at det har været vigtigt for Marius at arbejde selvstændigt.
Marius blev medlem af kommunalbestyrelsen i 2001, og har ved hjælp af sine børnebørn anskaffet sig en computer, og han har derigennem igennem årene skrevet sine minder og erindringer. Heldigvis nåede han at opleve udgivelsen af sin egen bog ”Malissuit ataanni” (”under bølgerne”). Således har han i sin bog foreviget sine mange oplevelser igennem tiden som fisker og fanger, dette giver også fremtidige gererationer mulighed for indblik i udviklingen, set med Marius Olsens perspektiv.
Det er helt tydeligt at Marius og hans ligeledes afdøde kone, Nukaaraqs aktive deltagelse i samfundet, har påvirket deres efterkommere. For deres efterkommere er meget aktive i foreningsarbejde, og især idrætsforeninger nyder godt af deres vigtige og gavnlige indsats igennem mange år.
Med disse mindeord bringer jeg vores kondolance til Marius’ familie.
Æret være hans minde.
