Jeg kan selvfølgelig ikke modsige en udvikling, hvis det er sikkert, at udviklingen vil være til gavn for hele samfundets levevilkår.
Man kan ikke komme udenom, at tænke sig grundigt om, før man tager en beslutning, der vedrører den største investering i Grønlands historie, og særligt uden først at have sikret de forventede indtægter.
Jeg vil derfor rose Inatsisartut for deres beslutning om at udsætte beslutningen, ud fra ønske om at få mere tid til at afdække flere spørgsmål. Selvom jeg mener, at dette allerede burde havde være afklaret inden Inatsisartut tog en beslutning i 2015. Når man som politiker har ansvar for samfundsøkonomien vil det være fornuftig at undgå at fejle, særligt når det ikke sner med penge.
Naalakkersuisut og de øvrige borgmestre ytrer, at der ikke er behov for yderligere undersøgelser, da der er foretaget tilstrækkelige undersøgelser.
Men hvis rapporterne fra blandt andet Deloitte har afdækket området så godt, hvorfor kritiserer økonomer og eksperter indenfor flytrafik samt Inatsisartut så mon rapporterne ved at sige, at de ikke er afdækkende og mangelfulde?
Økonomisk Råd kritiserer blandt andet de beskedne beskrivelser af eventuelle underskud og konsekvenser, og skriver, at det er vigtigt, at eventuelle risiko og negative afvigelser ved projektet vægtes.
I et land med 56.000 indbyggere kan man ikke alene tage en beslutning ud fra formodninger om, at der vil strømme turister til året rundt, når bare man får sig en ny atlantlufthavn. Særligt når det drejer sig om den største investering i Grønlands historie og man stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt man egentlige har behov for så mange lufthavne.
Det er jo os, der kommer til at stå med gælden, hvis projektet ikke lever op til forventningerne. Og hvem kan fortælle os, hvilken indflydelse det vil have for vores levevilkår, hvis det sker?
Hvis man virkelig tror, at der vil komme flere turister, når der bygges en ny atlantlufthavn, så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvorfor der ikke er en direkte flyforbindelse mellem Island og Ilulissat om vinteren? Og om der er kommet flere turister til Nuuk som følge af den direkte flyforbindelse mellem Island og Nuuk, der efterhånden har været der i flere år?
Enhver privat virksomhed, der vægter indtægter vil jo ikke investere over 1 mia. kr. velvidende, at virksomheden alene vil blive beskæftiget i 3-4 måneder om året. Vi bør derfor spørge os selv, om det virkelig er fornuftigt at investere milliarder af kr. af samfundets penge til et projekt, der alene kan benyttes i en kort periode i én by?
Det ville nok glæde langt de fleste, hvis de mange penge blev brugt til at sikre udvikling af indhandlingsanlæg i bosteder med gode fiskebestande eller til forbedring af trafikinfrastrukturen, inklusive Disko Bugten?
Jeg er enig med Naalakkersuisut og de øvrige borgmestre i, at vi bør udvikle vores økonomi, hvis vi ønsker at videreudvikle vort land. Og det er svært at komme uden om særlige tiltag for Sydgrønland, hvis faldet i indbyggertallet skal drejes til det positive. Dog er vi i Qeqqata Kommunia bekymret for, at landskassen vil blive overbebyrdet, når man vil bruge 4-5 milliarder kr. til anlæggelse af så lange landingsbaner i kun tre byer, og således ikke have mulighed for at udvikle de øvrige byer og bygder. Dette vil skabe stor ulighed for hele landet, og jeg er ikke i tvivl om, at samtlige partier ikke ønsker dette.
Vi skal jo heller ikke glemme, at de 350 løfter i Naalakkersuisuts koalitionsaftale skal finansieres. I denne er der blevet lovet, at der skal bygges lufthavne i 7 mindre bosteder og en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.
Jeg håber derfor inderligt, at Inatsisartut vil huske, at der også skal være råd til at forbedre trafikinfrastrukturen i Disko Bugten, Tasiilaq og Qeqqata, inden de træffer en afgørelse.
Med Venlig Hilsen
Malik Berthelsen
Borgmester i Qeqqata Kommunia