airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Hæder til bæredygtighedsprojekt: Årets projektgruppen 2018 - Bæredygtig turisme

Qeqqata Kommunia har netop udpeget årets bæredygtighedsprojekt 2018. Hæderen gik et projekt, som styrker bæredygtig turisme, og som samtidig skal fremme regionen Destination Arctic Circle.
15. marts 2019

Arctic Circle Business v. direktør Juliane Henningsen modtog prisen på projektets vegne. Med hæderen fulgte et diplom og en bevilling fra kommunens bæredygtighedskonto på 100.000 kroner, som skal bruges til det videre arbejd omkring bæredygtig turismeudvikling.

”Vi har fokuseret på at fortælle om Destination Arctic Circle til resten af Grønland og til det internationale marked. Vi har haft fokus på at have en god dialog med alle turismeoperatører, hvor de har haft gavn af vores rådgivning og kompetenceudviklingsaktiviteter, som har betydet flere turismeaktiviteter i regionen. Vi har ligeledes markeret og udviklet nye vandreruter i regionen og ser frem til at udbygge vores førerposition som ”Hiking destination no. 1” i Grønland.” Fortæller Juliane Henningsen, Arctic Circle Business.

Vicekommunaldirektør Laust Løgstrup, Qeqqata Kommunia motiverede valget af bæredygtig turisme med, at det er en del af en tværgående indsats, der kombinerer formidling af regionen og turismeudvikling der kan gøre det endnu stærkere som region. Som ACB har formodet at løfte, bl.a. med brobygning i Kangerlussuaq, Formidling af Kangerlussuaq med fokus på amerikanerhistorien, InuitArt festival i Maniitsoq og afmærkning af vandrerute fra Itinneq nedover Sarfannguit til Sisimiut, men også at inddrage alle bygder i regionen i turismeudvikling.

Projektet har udviklet sig og har inddraget mange aktører.

Årets bæredygtighedsprojekt er den del af Qeqqata Kommunias bæredygtighedsstrategi, der er en vision om, at kommunen skal være et foregangssamfund for bæredygtighed i Arktis i 2020. Med bæredygtighedsstrategien ønsker Qeqqata Kommunia at efterlade et samfund til den kommende generation, som er bedre end det, man modtog.

Billedtekst: Medarbejderne i ACB der modtog prisen er, Jesper Schrøder destination manager, Susanne Høegh projektmedarbejder, Steffen Heilmann projektmedarbejder og Juliane Henningsen direktør ses det her med deres diplom.