airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

ENDELIG afklaring

Af: Borgmester Malik Berthelsen
Endelig! Endelig bliv der nævnt hvad planerne er for Kangerlussuaq. Jeg er selvfølgelig glad for at vi er med under turismeudviklingen. Jeg er også meget tilfreds med at Staten har dokumenteret og stemplet, hvor vigtigt Kangerlussuaq er for vores land. Jeg håber, at når det fremtidige lufthavne er blevet færdiggjort, at Kangerlussuaq ikke vil blive anset som en konkurrent, men som en samarbejdspartner, som tager del i turismeudviklingen. Ved at samarbejde inden for landets lufthavne, kan vi udvikle økonomien, og dette er kun godt for landet.
20. september 2019
Med beslutningen om at fastholde den 2810 meter lange landingsbane i Kangerlussuaq kan borgerne, turistoperatører, mineoperatørerne, klimaforskerne og de mange andre erhvervsaktører i Kangerlussuaq nu igen begynde at investere i Kangerlussuaq vel vidende, at landets sikreste lufthavn fortsat kan anvendes af alverdens fly.

Turismeinvesteringer
Jeg forudser en markant stigende investeringslyst i de kommende år fra især turismeerhvervet. De store dyre hoteller som skyder op overalt i Grønland og resten af verdenen har ingen turde investere i ved Kangerlussuaq, fordi der siden basens lukning i 1992 har været usikkerhed om Kangerlussuaqs fremtid. Hvert 5. år har nogen ville lukke Kangerlussuaq. Nu kan den ødelæggende leg endelig stoppe.

Kommunens satsning i kommuneplanen med at udlægge arealer til hotel- og hytter langs Indlandsisvejen og til lodges i trofæjagtskoncessionsområder omkring Kangerlussuaq kan nu begynde at bære frugt. Jeg glæder mig til i den kommende tid igen at tale med de mange investorer, der gennem de senere år har henvendt sig, men alligevel ikke turde investere i hoteller. Jeg er sikker på, at det bliver godt for Kangerlussuaq, for Qeqqata Kommunia og Grønland.

Erhvervsinvesteringer
Jeg forudser også, at de mange andre erhvervsmuligheder omkring Kangerlussuaq endelig kan udnyttes. Bilindustrien som med mellemrum har investeret i Kangerlussuaq i kortsigtede løsninger, kan nu endelig få brugt de store summer i biltestanlæg, som de er kendt for og som de ønsker i Kangerlussuaq.

Kangerlussuaq som centrum for klimaforskningen med både vej til og lufthavn lige op ad Indlandsisen vil komme til at konkurrere med Svalbard om at være det primære arktiske klimaforskningscenter. Mange års snakken om at finde nye erhvervsmuligheder, så vi er mindre afhængige af fiskeriet kan nu realiseres. Jeg glæder mig til de kommende år.

Infrastrukturinvesteringer

Med afklaring af Kangerlussuaq lufthavns fremtid kan tilknyttede infrastrukturprojekter også realiseres. Inatsisartut må få igangsat byggeriet af Kangerlussuaq Havn, så vi som land kan satse mere på den vigtige krydstogtudskiftning. Med 3 fremtidige løsninger i Ililussat, Nuuk og Kangerlussuaq med hver deres fordele kan vi konkurrere med Island og Canada. Den arktiske krydstogtturisme boomer, og vi skal have en større del af kagen i Grønland.

Endvidere må vi snarest genoptage vores og Naalakkersuisuts arbejdsgruppes arbejde vedr. realisering af vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Mulige investorer venter kun på at planerne for vejen bliver realiseret, bl.a. dem som ønsker at etablere et skicenter på Aqqutikitsoq.